Traditioner
Fastelavn:
Hvert år slår vi katten af tønden til fastelavn. Det er frivilligt om børnene vil være klædt ud eller ej. Der kåres på hver stue en kattekonge og en kattedronning.
Efter tøndeslagning spiser vi fastelavnsboller, samt det guf tønden har måttet indeholde.
Barnets dag:
Hvert år inviterer vi børnenes bedsteforældre, onkel, moster, tante, bonusbedste eller andre tæt på barnet til barnets dag. Her har de mulighed for at komme og få et indblik i barnets hverdag og møder barnets venner og det personale, der til dagligt tager sig af det. Dette er en dag i hyggens tegn, hvor børnene kan komme ind og få lidt godt til ganen og lidt at drikke sammen deres gæster imellem leg og rundvisning.
Til dette arrangement laver vi et stort kagebord, som forældrene er de "glade" bagere til, hvilket børnene er meget stolte over.
En stor fest om året:
Hvert år holder vi en stor fest for børn, yngre søskende, forældre og personale. Festen holdes i Aalestrup hallen.